Vishè njè tjetèr kepucè,
Dhe bèj 1 km rrugè,
Atje ku do tè shkel kemba,
Eshte monopati qè ka kaluar mèndja.
Me kèpucèn e saktè,
Bèn tè ndjehesh rehat,
Kurr tè rri nè masè,
Nuk tè dhemb aspak.
Ndryshe kur nuk tè pershtatet,
Njè rrugetim tjeter do ndjesh,
Nuk do mendosh kurrsesi ta provosh,
Sepse veç dhimbje do kete.
Pra, hajde vish kepucet e mia,
Dhe bej rrugetimin e tè drejtès,
Dhe pastaj tè me thuash,
Kembet tè dhèmben apo u gèzuan shtigjeve tè mia te jetès!
