“I percjellim vec me lote”
🌷
Perendia nuk njefe radhe,
Ne Brataj doren se ndan,
Zgjati doren dhe e hodhi,
Para kohe te rite j’a mori.
Pse fshatit lotet s’ju ndan,
I hidhroi gjithe njerzit tane,
Evropo Shqiperi e Amerik,
Ja merre pa ndier te rite.
Te trishtuar kur biem ne zi,
Me shume, se nje qinte shtepi,
Large vendit e ndiejm shume,
S’i gjithe bratajt edhe une.
Qane nje moter, qane nje vella,
Qane nje nene edhe baba,
Qane familja humbjen qe ka,
Dhimbjen qe ndiejn ata.
Larguar dhe s’u beme toke
Me juve rritur si shoke,
Jemi large e neper bote,
I percjellim veç me lote!
Ali Qendro Carcanaj
20 – 3-2022
